Emne: Grønlands historie
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 11. november 2023Ekspeditionen var baseret på et fremragende samarbejde med kvinderne i de tungt lastede konebåde, som leverede den fysiske fremdrift, kajakmændene, som stod for fangsten, og de to søofficerer, der med hjælp fra to tolke, som havde lært dansk under et ophold i Danmark, var ledere af ekspeditionen
Jørgen Borchersen
Mandag d. 11. september 2023Jeg er født 9. april 1917 i kolonien Jakobshavn, hvor min fader Hjalmar Morell Borchersen var læge. Min moder er født Olga Johanne Margrethe Pedersen.
Mine forældre var 4 år i Grønland fra 1916 til 1920. Fader vikarierede første år for distriktslægen i Jakobshavn, andet år for distriktslægen i Umanak og tredie år blev han forflyttet til Sukkertoppen, hvor han blev udnævnt til distriktslæge
Poul Linnet
Mandag d. 11. september 2023Anden verdenskrig huskes i Grønland som en tid, hvor der blev åbnet op for verden udenfor. Man kunne få flere varer, end man var vant til, og man opdagede, at man udmærket kunne klare sig selv, uden fjernstyring fra Danmark. Det var en væsentlig grund til, at man efter krigen tog fat på den udvikling, som stadig er i gang. Grønland kom gennem krigen, uden en skramme. Ja, bortset fra den lille krig i Nordøstgrønland, hvor slædepatruljen mistede en mand, Eli Knudsen, var tabene små
Poul Linnet
Mandag d. 11. september 2023Det er det, man kalder et godt spørgsmål. Spørger man Naalakkersuisut, er det klare svar, "Ikke os". Skal man forsvare sit land, er man nødt til at acceptere, at det kan koste liv, soldaters liv. Sådan er den barske virkelighed, når vi taler sikkerhed og forsvar. Det officielle Grønland har jo tydeligt sagt, at det må klares i samarbejde med andre. Amerikanere og danskere forstås
Anonym
Søndag d. 14. august 2022Dernæst kommer spiralsagen. Var det ikke en hjælp til de unge piger og kvinder, der ville passe lidt bedre på sig selv. Jeg, og måske mange flere ville havde ønsket, at der havde været lidt mere oplysning i Danmark omkring det at få opsat en spiral. Mange ulykkelige sager. Min skolekammerats storesøster begik selvmord, grundet hun var gravid, og nok ikke kunne overskue dette. På mit arbejde har jeg oplevet unge piger der blev indlagt med svangerskabsforgiftning, grundet deres svangerskab skulle holdes hemmeligt. De skulle så senere i graviditeten sendes langt væk for at føde, og barnet skulle så gives bort
Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Fredag d. 1. oktober 2021I hvert fald turde det - også i verdenshistorisk sammenhæng - være noget af en præstation at have skabt grundlaget for, at Grønland i dag kan stå frem som en levedygtig del af den moderne verden. Den bitre smag man kan få i munden i USA og i resten af den amerikanske verden - i sidste ende en stor europæisk koloni - ved tanken om de indianere, der levede her, og de navnløse forbrydelser, der er begået for at skaffe dem af vejen og give plads for den hvide mand og hans civilisation, har man ikke i Grønland. Hollænderne og englænderne stod på spring og afgav prøver på, hvordan de ville gribe sagen an, hvis de kom til. Men takket være Hans Egede skete det ikke. I Grønland kan man - også som europæer - trække vejret frit
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 31. august 2021Bogen kan stærkt anbefales, ikke mindst fordi den giver et indblik i det skifte, som mange fra Danmark har oplevet ved at arbejde en periode i Grønland.
Vi kommer til Grønland med gode hensigter og viljen til at gøre en forskel og rejser på et tidspunkt skuffede tilbage til Danmark
Th Stauning, Fhv. Statsminister
Fredag d. 2. juli 2021
Th Stauning, Fhv. Statsminister
Fredag d. 2. juli 2021Da mit Besøg paa de smaa, danske Atlanterhavs-Øer var et Led i denne Rejse til de nordlige Dele af Riget, hører en Omtale deraf, som nævnt i Forordet, ogsaa med i Beskrivelsen af »Min Grønlandsfærd«. Og dette er i Særdeleshed rimeligt, da en større politisk Debat netop har fulgt efter dette Besøg, uden at dette dog har været Foranledningen dertil
Th Stauning, Fhv. Statsminister
Fredag d. 2. juli 2021
Th Stauning, Fhv. Statsminister
Fredag d. 2. juli 2021
Th Stauning, Fhv. Statsminister
Fredag d. 2. juli 2021
Th Stauning, Fhv. Statsminister
Fredag d. 2. juli 2021Inden jeg fører Læserne ind i det moderne Grønland, vil nogle Linier Historie være paa sin Plads. Det første, man har erfaret om Besøg paa Grønland, er fra Aaret 970.
Den Gang skal to Islændinge have overvintret i Nærheden af Angmagsalik, paa »Gunbjørnsøerne« nede i den sydøstlige Del af Landet. Disse to har formodentlig berettet om det nye Land, thi kort efter sejlede Erik den Røde ud for at finde det nye Land
Th Stauning, Fhv. Statsminister
Torsdag d. 1. juli 2021Da jeg gik ud paa min Rejse til Grønland, havde jeg ikke tænkt at give Offentligheden en Bog om denne Rejse. Jeg havde i første Linie praktiske Formaal. Jeg maatte kende det Land som jeg nu var Minister for, og jeg havde haft saa megen politisk Forbindelse med de grønlandske Anliggender, at denne Besigtigelse var en nærliggende og naturlig Fortsættelse af mange Aars Arbejde. Det er nemlig en Misforstaaelse naar Folk tror, at min Interesse for Grønland først vaagnede da jeg gik ud paa denne Rejse
Th Stauning, Fhv. Statsminister
Torsdag d. 1. juli 2021Min Rejse langs Grønlands Vestkyst og mine Besøg i en Række Kolonidistrikter og Bopladser, var imidlertid en saadan Oplevelse og Berigelse, at jeg fandt det naturligt at give Offentligheden Kendskab til Forholdene
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 21. juni 2021
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 20. juni 2021Det er ikke studenterhuen, der trykker i dette indlæg i Altinget.dk skrevet af Birger Poppel, Emeritus, Ilinniarfissuaq/Institut for Læring, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021Mht. arveloven gjaldt det konkrete hensyn til de særlige forhold, især den umiskendelige grønlandske modstand mod en ubegrænset arveret til børn født uden for ægteskab. De fandt den i alvorlig strid med grønlandsk mentalitet og tankegang; og med den grønlandske familiestruktur, hvor alle bidrog til frembringelsen af et bos værdier - i modsætning til børn født uden for ægteskab. Og der blev taget højde for disse indvendinger i lovens endelige udformning
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021Man føler sig ikke som andre. Og man tror, man er alene om det. Indtil man opdager,
at andre ”juridisk faderløse” har det ligesom en selv. Det har været meget tabu at tale
om det, og det gør det svært at håndtere.
Også det håb, jeg i hvert fald som teenager havde, at han pludselig en dag ville dukke
op og sige: ”Hej, jeg er din far”. Bare at få sat et billede på; min mor rev alle
billederne i stykker en gang, da de havde været oppe at skændes. Jeg har bebrejdet
hende; Hvorfor gjorde du det? Hvorfor gemte du ikke bare ét eneste billede til mig
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Lørdag d. 23. januar 2021Spørgsmålet om arveret for børn født uden for ægteskab var, som det er fremgået, bestemt ikke et forhold, som havde haft stor bevågenhed fra grønlandsk side i de foregående årtier, selv om de uægteskabelige børn i Danmark i 1937 havde opnået arveret efter deres retlige fader. Som bebudet af de danske myndigheder var arveloven imidlertid et af de første områder, som blev taget op, og fra 1953-54 bølgede diskussionerne om arveret for børn født uden for ægteskab
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Lørdag d. 23. januar 2021Forud for moderniseringen udgjordes de grønlandske retsbestemmelser af tre kilder: Sædvaneretten, lovgivningsmagtens og administrationens fastsatte regler og endelig almen menneskelig moralsk opfattelse af ret og uret. Det grønlandske samfund var altså ikke uden et retssystem, men det var først efter styrelsesloven af 1908, at der formelt fandtes en skreven grønlandsk ret. Den var dog fortsat meget begrænset, og sædvaneretten havde stor betydning på retsområdet indtil opbygningen af et grønlandsk lovkompleks i forbindelse med udviklingen efter Anden Verdenskrig
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 21. januar 2021I 1782 udstedte den danske stat en instruks, hvis principper i vid udstrækning kom til at gælde indtil efter Anden Verdenskrig. Instruksen angav, hvorledes europæerne skulle opføre sig i Grønland, især overfor grønlænderne. I instruksens første post, § 4 anførtes, at ”Fædrene til uægte Børn have aarlig at betale 6 Rdlr. Til Barnets Underholdning, indtil det har opnaaet sit 12te Aar.”
Instruksen angik udelukkende personer ansat i missionen eller i handlen, og vedrørte således ikke grønlandske fædre til børn født uden for ægteskab
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Tirsdag d. 19. januar 2021Grønland var indtil 1953 en dansk koloni, som blev styret administrativt fra København først af den Kongelige Grønlandske Handel, siden af Grønlands Styrelse. I Grønland fandtes der to forskellige retssystemer for hhv. danske og grønlandske indbyggere; mens den førstnævnte blev nedfældet i instrukser mv., bestod den sidste frem til 1950’erne hovedsageligt af sædvaneret
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Mandag d. 18. januar 2021
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Mandag d. 18. januar 2021Tilknyttede tekster:
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021I Danmark stod Red Barnet og Dansk Røde Kors med behovet for at finde nye virkefelter, da deres arbejde efter krigen begyndte at klinge af. Begge fik øje på det store behov for hjælp i Grønland, hvor en indsats tilmed ville stille dem i et positivt lys i befolkningen
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Ikke mindst savner mange svar på, hvorfor deres familie indvilligede i at lade et barn blive sendt væk. Og hvorfor valget lige faldt på dem frem for deres søskende. ”Jeg tænker stadig på, hvorfor det blev mig og ikke en af de andre, der kom på det børnehjem. Ingen har fortalt mig det”, som en formulerede det til Bryld. En anden fortæller os, at det som barn førte til en gnavende jalousi på de to søskende: Hvorfor måtte de bo hjemme og hun ikke
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021En måde at belyse konsekvenserne på er igennem de individuelle livsfortællinger. I bogen I den bedste mening fra 1998 fortæller Tine Bryld således hvert enkelt ’barns’ historie gennem interviews med de (da) levende børn, medlemmer af deres biologiske familier og plejefamilier, deres efterkommere og andre, som har kendt til dem. De individuelle fortællinger er ligeledes bærende i en række erindringsudgivelser, dokumentarudsendelser og artikler, der hidtil har behandlet denne historie
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Fra de 16 børn forlod Danmark igen, var Red Barnets engagement i forsøget formelt afsluttet, og ansvaret overdraget til Dansk Røde Kors, på hvis børnehjem i Godthåb de nu skulle bo. Rolleskiftet blev markeret ved, at det var den nyansatte forstanderinde fra Dansk Røde Kors, Dorothea Bengtzen, der ledsagede børnene på sejlturen retur til Grønland
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Ideen med at nedsende børnene til Danmark var, at de på sigt også ville være til gavn for det grønlandske samfund som helhed. Med adoptionerne afskar man sig hos myndighederne fra dette formål i hvert fald for seks af børnenes vedkommende. Argumentet var de opståede bånd mellem plejeforældre og barn – og de i alles øjne bedre opvækstbetingelser, som barnet ville få hos en god dansk familie
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Børnenes ankomst til og ophold i Danmark medførte en del opmærksomhed hos pressen, hvor den generelle holdning var meget positiv. Man anså opholdet som en stor chance for børnene og for deres videre udvikling og uddannelse, og overordnet set var vurderingen, at det kunne skubbe udviklingen i Grønland i den rigtige retning og samtidig bidrage til at styrke det dansk-grønlandske forhold
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Af de endeligt udvalgte børn – 14 drenge og ni piger – var et barn blot 4 år, fem børn var 5 år, tre var 6 år, syv var 7 år, seks var 8 år, og en var 9 år gammel. Seks af børnene var forældreløse, ti var faderløse og syv moderløse.
Den samme dag sendte skoledirektøren en bekræftelse på børnenes udtagelse til de relevante præstegæld. Samtidig med bekræftelsen instruerede skoledirektionen præsterne om, at børnene skulle forsynes tilstrækkelig med tøj, og hvis man havde vanskeligt ved at klare udgifterne hertil, kunne skolevæsenet hjælpe. Herefter skulle det gå hurtigt med forberedelse og organisering af rejser, da børnene meget snart skulle rejse
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Landsrådet takker Red Barnet for planerne for grønlandske børns ophold i Danmark og giver sin tilslutning til, at statsministeriet søger disse planer virkeliggjort, men gør dog samtidig opmærksom på nødvendigheden af, at der sikres, at børnene ved hjemkomsten til Grønland kommer under passende kår, således at nedgangen fra de gode kår ikke bliver til skade for børnene.
Landsrådene vedtog forslaget med 19 stemmer for og 4 imod
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021Gang på gang blev der ikke mindst fra grønlandsk side argumenteret for indførelse af faget dansk i skolen og et større kendskab til dansk kultur som en forudsætning for – med datidens udtryk – indførelse af et moderne samfund. Der var variationer i holdningerne: For nogle var målet en egentlig integration af det grønlandske samfund i det danske og dermed en dominerende rolle for dansk sprog og dansk kultur, mens andre var mere moderate og mente, at man også skulle holde fast i det grønlandske sprog og den grønlandske kultur. Set under eet var der dog enighed om, at kundskaber i dansk og kendskab til og indføring i dansk kultur var nødvendige redskaber for den videre udvikling, og at en ligestilling med Danmark gik gennem et danskdomineret skole- og uddannelsessystem
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021I dag ville man nok kalde den sag eller begivenhed, som denne undersøgelse omhandler, for et projekt. I datiden anvendte man imidlertid begreber som ”forsøget”, ”eksperimentet” og ”initiativet”, og vi har valgt i denne undersøgelse at holde os til et af disse begreber, nemlig ”forsøget”, bl.a. fordi man i samtiden fra flere sider netop så nedsendelsen af de 22 børn til Danmark og deres videre ophold og skolegang som et forsøg
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Onsdag d. 13. januar 2021I 1998 udkom Tine Brylds bog I den bedste mening om 22 grønlandske børn, der i 1951 blev sendt til Danmark. Hovedparten af børnene vendte efter knap halvandet år tilbage til Grønland og blev anbragt på det ny-opførte børnehjem i Godthåb, mens seks af børnene blev i Danmark og blev adopteret af danske familier. Bogen beretter om børnenes oplevelser, og hvordan deres liv senere formede sig
Tilknyttede tekster:
Mille Schiermacher, Antropolog, programleder
Fredag d. 1. januar 2021Og det er hårdt. Alt det der med at prøve at få hjælp og prøve at få et sted at bo, det er meget hårdt, hvis man ikke kan dansk. Hvis man ikke kan ordentligt dansk, så kan man hurtigt komme helt derned og blive ligeglad. Og der er mange af dem, der bare har gjort sådan. Kan jeg se. Ja, de mister deres drømme i systemet, fordi det er så hårdt for dem at flytte.
Man skal først planlægge det. Man skal ikke bare rejse og forvente, at man bliver hjulpet. Man skal selv, kunne selv snakke. Og forstå, ik? Hvis man ikke er så god til dansk og ikke har noget indskud til lejlighed, så skal man lade være. Fordi det er rigtigt hårdt.“
(Kvinde, 59 år
Tilknyttede tekster:
Niels Højlund
Søndag d. 27. december 2020
Niels Højlund
Søndag d. 27. december 2020Vi kommer kun ud af dette formynderi ved at sige, at den opgave vi tog på os i 1950 nu er løst. Vi lovede at indhente årtiers udviklingsefterslæb ved en stor og gennemtænkt indsats. Vi har indfriet vort løfte. Et spørgsmål står ubesvaret tilbage: er der fisk i havet til den moderne industri, som efter planerne skulle bære det hele? Vi kan ikke besvare dette spørgsmål i dag, men de bange anelser truer mere og mere med at tage overhånd over den optimisme, som bør komme ethvert forsøg til gode
Niels Højlund
Søndag d. 27. december 2020Men Bent Jensen er ikke skeptiker. Et slag er tabt, men der er tid at vinde et nyt. Dels er »den tid forbi, da vesterlandenes samfundskulturelle expansion ... raskvæk kunne nedvurdere og nedtromle fremmede livsformer. I dag sætter vesterlændingene selv spørgsmål ved rimeligheden i deres egen samfundskultur« (37). Dels er der al rimelig grund til at tro, at de gamle grønlandske holdninger stadig foreligger intakt under det tynde lag af europæisk fernis, som nyudviklingen har strøget på. Derfor tror Bent Jensen på, at grønlænderne er parat til at indstille sig på en levestandard, der svarer til landets produktive formåen, og at de har bevaret forudsætningerne for at virkeliggøre en helt anden samfundsmodel end den privatkapitalistiske
Niels Højlund
Lørdag d. 26. december 2020Den gruppe journalister, som blot i nogen grad havde sagkundskab til at formidle korrekte oplysninger, altid har været meget lille. Hvis man nævner navne som Palle Brandt, Helge Christensen, Kjeld Rask Therkilsen, Erik Erngård, Jørgen Søholt Christensen, Palle Koch, Jørgen Felbo og Frits Høyrup har man stort set været raden rundt af dagbladsjournalister, som gennem ophold i Grønland og mangeårig fortrolighed med emnet og kontakt til politikere, administratorer m.v. kunne siges at have tilstrækkelige forudsætninger for at fungere som formidlere. Tilmed har denne halve snes mennesker jo ikke virket samtidig, i realiteten har ofte kun to-tre personer været afgørende for, hvad der skulle komme frem til den danske offentlighed, og navnlig for måden det skete på
Niels Højlund
Onsdag d. 23. december 2020Mogens Boserup tog også det forbehold, at det til trods for alle anstrengelser meget vel kunne ske, at opgaven viste sig uløselig. Råvaregrundlaget var så ensidigt og så afhængigt af de marginale klimatiske tilstande, at ingen kunne udelukke den mulighed, at man måtte opgive at sikre den grønlandske befolkning en anstændig levestandard, og konsekvensen kunne blive »en emigrationsbevægelse af store dimensioner« ( 42). Men ingen tog forbeholdene alvorligt, og det til trods for at der allerede i 1963 indtrådte en betydelig tilbagegang i torskefangsten ligesom afsætningen kom til at lide under en ugunstig prisudvikling
Niels Højlund
Onsdag d. 23. december 2020Ude i offentligheden såvel i Grønland som i Danmark diskuterede man med stigende uro og rådvildhed, hvad det hele egentlig skulle tjene til. - Vi hørte vi blev danske, lød en spotsk anonym grønlandsk bemærkning. - Vi har givet dem en trummerumtilværelse i bytte for det frieste liv i verden, men vi glemte at fortælle dem, at det uundgåelig måtte blive en trummerumtilværelse, konstaterede en lidt sørgmodig dansker
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 21. december 2020Den bog Niels Højlund udgav i 1972 har en titel, der er så rammende for forholdet mellem Grønland og Danmark, at titlen har fået sit eget liv: tre ord og alt er sagt
Niels Højlund
Søndag d. 20. december 2020Danmark står i Grønland over for en af sin histories største og reneste opgaver« havde skolekonsulent Mikael Garn sagt allerede på det stormfulde møde i Det grønlandske Selskab i januar 1947, hvor reformvennerne havde demonstreret en betydelig dansk-grønlandsk enighed i kritikken af den gamle kolonipolitik
Niels Højlund
Lørdag d. 19. december 2020Da landsfoged Eske Brun om morgenen den 5. maj 1945 kunne telegrafere til den danske regering, at han var klar til at modtage forholdsordre angående den fortsatte administration af Grønland, skete det i stolt bevidsthed om, at han havde nået det mål han havde sat sig ved adskillelsen i 1940. Sejren på den grønlandske hjemmefront ville ikke blive fejret med musik og parader, men den »ville give enhver som havde kæmpet for den en ret, der var mere værd end noget andet: retten til at komme hjem med god samvittighed og oprejst pande i bevidstheden om at vi har gjort vor pligt, at vi på den post vi blev sat, har ydet vor indsats til Danmarks ære og for bevarelsen af noget som ikke burde sættes over styr i det store verdensopgør: Danmarks og Grønlands fælles fremtid
Niels Højlund
Søndag d. 6. december 2020Ønsket om at skrive denne bog opstod, da det i sommeren 1969 blev mig klart, at jeg ikke kunne fortsætte mit arbejde i Grønland ud over den 2-års periode, som jeg kontraktligt var forpligtet til. Det grønlandske samfund, hvis problemer og vanskeligheder gennem en halv snes år havde optaget mig stærkt, ville snart glide i baggrunden for mig. Inden da måtte jeg forsøge at samle mine erfaringer og overvejelser til en helhed
Niels Højlund
Tirsdag d. 1. december 2020Ønsket om at skrive denne bog opstod, da det i sommeren 1969 blev mig klart, at jeg ikke kunne fortsætte mit arbejde i Grønland ud over den 2-års periode, som jeg kontraktligt var forpligtet til. Det grønlandske samfund, hvis problemer og vanskeligheder gennem en halv snes år havde optaget mig stærkt, ville snart glide i baggrunden for mig. Inden da måtte jeg forsøge at samle mine erfaringer og overvejelser til en helhed
Illustreret Tidende
Fredag d. 21. august 2020Blandt de danske »Grønlændere«, det vil sige den Kreds her i Landet, som paa en eller anden Maade er kommen ind i Arbejdet for vort fjærne, skønne Koloniland, vil det blive hilst med udelt Tilfredsstillelse, at Rigsdagen har bestemt sig til at sende en Delegation op til Grønland for ved Selvsyn at danne sig en Mening om Forholdene der
Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Mandag d. 6. juli 2020En tragikomisk detalje er, at statue-skænderne, der har skrevet ordet decolonize på soklen, benytter sig af kolonisproget over alle kolonisprog: engelsk. Det sprog, som alle grønlændere i dag ville have talt, hvis ikke Hans Egede for nu snart 300 år siden havde revet Grønland ud af den vesteuropæiske kolonialismes griske fangearme
Ole Lund
Torsdag d. 10. oktober 2019Tunumiits egenart består i at være det sidste naturfolk i den vestlige verden, der blev opdaget af europæerne (1884); de har deres egen historie uafhængig af omverdenen; de har deres egen kultur, musik og sprog, et sprog, der er lige så forskelligt fra vestgrønlandsk, som dansk er fra svensk; de er den inuit stamme, der nået længst mod øst fra udgangspunktet engang i Sibirien og rent genetisk er de mere rene inuit end vestgrønlænderne
Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Mandag d. 16. september 2019Skal man finde en skyldig for, at det kunne komme så vidt, er det ikke de grønlandske politikere, man skal skyde på. De er bare remtrækket. Motoren, det er 1960ernes smarte intellektuelle, som legede med ilden ved – under bevidst og systematisk tilsidesættelse af faktuel historisk viden om Grønland – at presse et koloniparadigme ned over et gammelt nordisk søsterland. Det er dem og deres utallige eftersnakkere frem til denne dag man skal have fat i, hvis man mener, der er behov for at placere et ansvar for den indtrufne nedkøling af det dansk-amerikanske forhold
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 21. juni 2019Det var Hans Egede, der genskabte den gamle forbindelse til Grønland, og det var den nordjyske købmand Jakob Severin og besætningen på fregatten Blaa Heyren, der sikrede grundlaget for det Grønland, som vi kender i dag
Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Fredag d. 25. januar 2019Men mindes man hende stadig i lokalsamfundet som den store humanist og kulturreformator, hun faktisk var? Har man gjort en aktiv indsats for at bevare hendes minde? Det er der desværre ikke meget, der tyder på. Man har ikke engang gjort sig den umage at opkalde et sted i byen efter hende på samme måde, som man har gjort med så mange andre med en mindre betydningsfuld indsats som baggrund
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 23. januar 2019Der mangler et foto for næsten hvert eneste af de mange KGH/KNI fartøjer og skibe, der var beskæftiget i kystfarten/bygdefarten ved Grønland.
Jeg håber nu på, at denne her efterlysning af sådanne fotos vil medføre, at der ”dukker fotos op fra gemmerne
Leif Aidt
Fredag d. 7. december 2018Man overser, at Grønland er et blandingssamfund. Janusansigtet ser både mod øst og vest. Europæeren og inuitten rummes i samme person. Derfor er det både skammeligt og fatalt, at grønlændere, der ikke falder ind under en hard core inuit-identitet, f.eks. sprogligt, bliver mobbet, føler sig forkerte og uvelkomne i samfundet og holder sig borte. Ingen kan undværes i så lille et samfund
Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Torsdag d. 29. november 2018At beskrive det skandinaviske element som illegitimt er en forløjet undsigelse af Grønlands historie, som har udløst en selvstændighedsdiskurs, der tvinger grønlænderne til at fornægte en del af sig selv – så sandt som der ikke findes nogen grønlænder, der ikke har Danmark i sindet og dansk-norsk blod i årerne. Det er i denne forskruede identitetspolitik, man finder roden til de gigantiske problemer, der har tårnet sig op for Grønland de seneste årtier, og som har været ved at tvinge samfundet i knæ.
Det ville være en stor velsignelse for Grønland at få begravet denne udefrakommende, dybt skadelige gøgeunge
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 21. november 2018Det mest spændende finder man sidst i afsnittet om geologi, hvor Minik Rosing fortæller om livets indflydelse på jordens udvikling. Det er ikke kun menneskets indflydelse, men alt levendes indflydelse. - helt fra de tidligste tegn på liv og op til nutiden.
Det er Minik Rosing, der som den første har fundet disse tidligste tegn på liv. Han fandt dem inde i området Isua, tæt på indlandsisen nordøst for Godthåbsfjorden.
Som et kuriosum kan det nævnes at ”rejsen til tidernes morgen” for Minik Rosings vedkommende kun har været på omkring 100 kilometer i fugleflugtslinje stik nord til Isua fra hans barndomshjem i Itinnera
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 9. oktober 2018Overskriften til denne anmeldelse er et citat fra en samtale mellem dronningen og Jonathan. Det var et løfte, som Jonathan måtte afgive efter en kvik bemærkning fra dronningen.
De mange anekdoter i bogen er ikke kun til de stille smil og af og til det brede grin. De er også til trist eftertanke om de udskejelser, der har præget Jonathans liv
Ask Foldspang Neve, Ph.d. studerende ved Nuffield College, University of Oxford
Tirsdag d. 12. december 2017Efter 38 år med hjemme- og selvstyre har Grønland en tuberkuloseepidemi, der er vokset støt siden 1980erne, 44 gange så mange seksualforbrydelser mod børn under 15 år per indbygger som i Danmark, og revisordokumentation for, at de sidste to regeringschefer stjal fra kassen.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 11. december 2017En 62 siders damebrevkasse til 10 millioner kroner. Det er, hvad der er kommet ud af Forsoningskommissionens anstrengelser gennem tre år med at finde dokumentation for apartheidlignende tilstande i forholdet mellem Danmark og Grønland.
Opgaven er nu afsluttet med en redegørelse for resultatet af Forsoningskommissionens arbejde.
Det glade budskab er, at man ikke har været i stand til at finde noget, der bare ligner apartheidlignende tilstande.
Det banale budskab er, at det har oplyste mennesker altid vidst
Thomas Hans Ravnshøj Johansen
Torsdag d. 6. april 2017Jeg tror dette her indlæg har været på vej i et stykke tid nu, for mit vedkommende, efter at have fulgt den offentlige debat og det politiske klimas udvikling i Grønland i nogle år efterhånden. Grunden til jeg bruger energi og tid på det her, er at Grønlands fremtidige udvikling er vigtig for mig, og hvis folk rejser fra Grønland igen, fordi de beskyldes for ikke at være grønlandske nok og hele tiden skal bevise sig selv, begynder vi at have et problem
Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Torsdag d. 9. marts 2017Med hensyn til spørgsmålet om Grønlands statsretlige status – koloni eller ej – er det nu muligt at fastslå, at ingen af de stridende parter har haft helt ret. Grønland har faktisk som resultat af Hermod Lannungs private udenrigspolitik været en koloni, men kun i seks år, seks måneder og tre uger
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 1. marts 2017Vi tælles i tusinder, alle os, der som - Else Lidegaard udtrykker det - har fået ”Grønland med som ballast”. Ud af de tusinder er Else Lidegaard den ener, som her har formået at nedfælde sine skarpsindige iagttagelser i en bog på knap 300 sider
Normenn før 1814
Onsdag d. 27. juli 2016Da Hans Egede kom til Grønland, blev det ham snart magtpaaliggende, efterhaanden som han lærte landet, dets naturforhold og erhvervsmuligheder at kende, at meddele efterretninger herom i sine hjemsendte indberetninger og journaler, dels til almindelig underretning, dels og navnlig for at vække og vedligeholde interessen for "det grønlandske dessein" hos dem, som havde dets skæbne i sine hænder - altsaa først det bergenske interessentskab og senere kongen og "herrerne i Kjøbenhavn".
Tilknyttede tekster:
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 3. juli 2016Der er nu udgivet endnu en rapport – på engelsk, hverken på grønlandsk eller dansk – med den pompøse titel "Sitting on Gold”.
I rapporten beskrives den voksende gruppe i Grønland af folk uden nogen form for uddannelse som en uudnyttet guldgrube.
En nærlæsning af rapporten afslører, at der er tale om narreguld – også kendt som svovlkis. Rapporten kunne mere passende være navngivet ”Sitting on Fool's Gold
Tilknyttede tekster:
NUKAKA - Sammenslutningen af Museer i Grønland
Torsdag d. 5. maj 2016Et grundlæggende problem med den nuværende situation og struktur er, at ansvarsfordelingen mellem museumsledere og den kommunale embedsstab er uklar. Situationen bliver forværret af, at flertallet af de godkendte museer drives uden en egentlig museumsbestyrelse, hvilket strider mod museumsloven
Tilknyttede tekster:
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 27. april 2016At der nu kun er en mindre amerikansk base tilbage i Grønland, viser vel, at USA ikke har haft intentioner om at sætte sig fast på Grønland, men hovedindholdet i de gældende forsvarsaftaler omkring Grønland er stadig, at USA har store militære rettigheder, når den amerikanske nation synes, at den har brug for dem. Den meget omfattende Monroedoktrin gælder jo også stadig, og den vil USA aldrig opgive.
Så i en frihedsrus om en rig og glorværdig fremtid skal grønlandske politikere træde varsomt, fordi USA ikke vil tolerere andre magters indflydelse i Grønland, ud over Danmarks
Jørgen Junge Busch
Lørdag d. 19. marts 2016I flyet fik jeg kontakt til Col. Bernt Balchen (norsk/amerikaner), og han løftede lidt af sløret for, hvorfor han var fløjet fra Fairbanks til Thule - - nemlig at se nærmere på de muligheder der var, for at etablere en større flybase.
Jørgen Junge Busch
Lørdag d. 19. marts 2016Dette udløste en større undersøgelse af, hvor mange egnede forsvarsvåben, der var på Thulebasen. Det kraftigste våben, på den militære base med ca. 4000 amerikanske soldater, var min langløbede danske riffel, model 89.
Jørgen Junge Busch
Fredag d. 18. marts 2016De spændte internationale forhold under og efter anden verdenskrig gjorde, at USA var interesseret i, at etablere en landingsbane og en bemandet station på den slette Knud Rasmussen havde omtalt i 1924. Det første skete i 1941, hvor flere landingsbaner og den lille landingsbane ved South Mountain blev etableret
Martin Hilker, PR- og informationschef Nordatlantens Brygge
Lørdag d. 27. juni 2015Har man først engang beskuet Grønlands vidt forrevne Fjælde [...], set Nordlyset flamme på den mørke Nattehimmel, er man bjergtagen. Dets mægtige Natur lokker og kalder - alt i en raaber af Længsel
Den2Radio
Frank Sejersen, antropolog
Henrik Morell, konsulent, cand, mag.
Vibeke Sloth Jakobsen, bibliotekar
Torsdag d. 7. maj 2015Den 2. af to udsendelser om Eskimologi handler om den samfundsorienterede forskning. Lektor Frank Sejersen fortæller om sin forskning, hvor han ser på, hvad det er for nogle befolkningsgrupper, han mener man overser i det meste af forskningen, der i høj grad ser inuit som ofre for udviklingen. I medierne hører meget om klimaændringer, og betydningen for de arktiske folk, men det er ikke nødvendigvis den vigtigste dagsorden hos de berørte.
Den2Radio
Frank Sejersen, antropolog
Henrik Morell, konsulent, cand, mag.
Naja Trondhjem, eskimolog
Torsdag d. 7. maj 2015I den første af to udsendelser om eskimologi, er der fokus på grønlandsk sprog og uddannelsen i eskimologi. Lektor Naja Trondhjem og lektor Frank Sejersen giver en oversigt over, hvordan interessen for Grønland har udviklet sig til videnskabelig forståelse af grønlandske forhold og sprog, og hvordan det har givet sig udtryk i en uddannelse i eskimologi.
Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Lørdag d. 14. februar 2015Man taler i 1700-tallet om kolonierne i Grønland og i Jylland, men det gør hverken Jylland eller Grønland til kolonier. Denne skelnen mellem “koloni” og “kolonier” opretholdtes omhyggeligt af den danske stat indtil Grønlands integrering i riget som et oversøisk amt 1953.
Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Fredag d. 16. januar 2015Borte er den bidende kritik af det danske styre i Grønland, der har gjort Kim Leine til en af Skandinaviens kendteste, mest feterede og mest læste forfattere. Om det styre, der i romanen om den norskfødte grønlandsmissionær Morten Falck fremstilles som brutalt, blodigt og destruktivt for det grønlandske samfund, får vi nu at vide, at det udmærkede sig ved mildhed og generøsitet, og at det beskyttede grønlandsk sprog, kultur og egenart
Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Torsdag d. 25. december 2014Med nedsættelsen af en forsoningskommission har Grønland gjort sig selv og de grønlandske skatteydere til grin. Det tjener den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt til ære, at hun lige fra den første dag afviste at deltage i denne latterlige og forstemmende grønlandske folkekomedie. Danmark har intet at beklage, intet at undskylde, intet at forsone. Eller som den unge romanaktuelle grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen mere bramfrit udtrykker det: “Enough of that post-colonial shit.”
Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 16. oktober 2014Jeg er opvokset i Arsuk og jeg betragter disse genstande som direkte kulturel arv fra både mine bedsteforældre og deres efterkommere som skal være i området. Nu har man valgt at fjerne disse fra området. Det gør meget ondt på mig.
Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Fredag d. 25. april 2014Hvis det står til Kim Leine, der tidligt og sent bedyrer sin kærlighed til Grønland, så skal Grønland snarest muligt, hellere i dag end i morgen, erklære sig selvstændigt og udtræde af Rigsfællesskabet. Hvis man spørger ham, hvordan Grønland skal klare sig uden Danmark, så svarer han frimodigt, at grønlænderne bare ”skal arbejde noget mere.” Man skulle ikke tro, den mand nogensinde har sat sine ben på Grønlands nøgne klipper. Med sådanne venner behøver Grønland ingen fjender.
Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 9. april 2014Netop en sag som juridisk faderløse er et håndgribeligt eksempel på, at der i vores historie ligger forhold, som skal bearbejdes. Det handler om forsoning.
Mads Fægteborg, eskimolog
Mandag d. 10. marts 2014Grønlænderne har generelt et godt forhold til danskerne, men definerer sig vist nok kun som ”landsmænd” med os danskere, når vi vinder EM i fodbold, og det gør vi sjældent!
Mads Fægteborg, eskimolog
Torsdag d. 6. marts 2014En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelse og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling
Tilknyttede tekster:
Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Torsdag d. 16. januar 2014Grønland ville være blevet behandlet på lige fod med de britiske kolonier i det nordøstlige Canada, og det er svært at forestille sig, at grønlandsk i dag ville have eksisteret som andet end – i bedste fald – et uddøende minoritetssprog.
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 12. januar 2014Hvor mange borgere mener Formanden for landsstyret der i dag er forhindret i at bidrage positivt til samfundet pga. kolonitidens skygger?
Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Søndag d. 12. januar 2014Grønland fremstår i dag ikke bare som den sundeste, den bedst uddannede, den mest velhavende og den mest selvbevidste af de arktiske nationer, men også som den eneste af de mange amerikanske first nations, som har formået at bevare sit sprog og danne sin egen regering
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 5. januar 2014Næste landsstyreformandserklæring i den danske presse kan meget vel blive, at Aleqa Hammond skifter undertøj oftere end de fleste danskere.
Johan Lund Olsen
Torsdag d. 24. oktober 2013For indtil cirka halvtreds år siden blev børn født i Grønland og uden for ægteskab frataget retten til en juridisk fader.
Social- Børne- og Integrationsministeriet
Torsdag d. 3. oktober 2013Det foreslås således, at faderskab til de omhandlede børn skal have samme retsvirkninger som faderskab fastslået efter børneloven for Grønland, herunder at barnet får arveret efter sin far og hans slægt. Faderskab kan dog ikke begrunde genoptagelse af et dødsbo, der var afsluttet på det tidspunkt, hvor faderskabssagen blev anlagt, eller hvor anmodningen om genoptagelse af en afsluttet faderskabssag blev fremsat.
Tilknyttede tekster:
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 2. september 2013Grønlænderne har kun kunnet overleve tusindvis af år i Arktis, fordi de vidste, hvad betingelsen var: at man hele tiden og ufortøvet fulgte fangstdyrene
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 14. juli 2013En dansker kom forbi - og kom forbi igen - og igen-igen. Og det er der nu kommet en PhD afhandling ud af – hovedsageligt baseret på ’von hören sagen’ og et tydeligt venstreorienteret tankesæt.
Tilknyttede tekster:
Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 17. maj 2013Hvis vi skal sidde i Arktisk Råd, hvor alt først skal igennem hele det danske statsapparat, så er vi jo stort set tilbage i tilstandene som dengang vi var en koloni. Kolonitiden er jo et forlængst overstået kapitel, så derfor skal vi selv sidde til bords i Arktisk Råd med fuld bestemmelsesret og med fuld taleret.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 5. februar 2013Problemet er, at Folketinget arbejder i en dobbeltrolle. Folketinget er øverste besluttende organ såvel for Rigsfællesskabet og som for det geografiske Danmark. Det betyder at de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer ikke blot har beslutningsret for Rigsfællesskabets anliggender, de har også beslutningsret for interne danske anliggender.
Jens Chr Manniche
Søndag d. 3. februar 2013Rink anslår at mindre end 100 grønlændere kan lidt dansk, og mindre end 200 forstår en lille smule. Hvis dette iøvrigt er et korrekt billede, er det klart at den danske kolonimagt har haft et problem. Hvordan hersker man, når så få kan fungere som formidlere mellem herskere og beherskede?
Tilknyttede tekster:
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 19. november 2012En lukning af Thule Air Base ville være en brat afslutning på et stort gode for Grønland. Det ville være en katastrofe. Det ved man godt i Grønland – det er kun Politiken, der gør det til journalistisk plat og politisk følelsesporno.
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 6. juni 2012Vi har dårlige erfaringer med forskelsbehandling her i landet. Under fødestedskriteriet fik grønlandske ansatte mindre løn end danske. Det er en god og smuk tanke, at vi ikke vil gøre det samme overfor den fremmede arbejdskraft.
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 16. maj 2012Landsstyret skar markant ned på Selvstyrets stillingsopslag i de grønlandske aviser og har til gengæld øget Selvstyrets stillingsopslag i danske aviser. Det har medført, at de grønlandske aviser, udover at fyre medarbejdere, har flyttet trykningen af deres aviser til udenlandske trykkerier.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 26. marts 2012Onsdag den 28. marts 2012 udkommer en bog, der i Grønland er ventet med spænding.
Bogens titel er 'Morakker – Fortællingen om den korrupte betjent', og årsagen til de spændte forventninger er en foromtale af ung piges død i 1997 i Nuuk. Dødsfaldet blev rubriceret som selvmord, og det blev af uforståelige grunde fastholdt af politiledelsen, selv om en efterfølgende undersøgelse viste stærke indicier på, at der var tale om mord.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 19. marts 2012I dette forhold mellem Grønland og Danmark var der ikke nogen underdanighed fra Grønlands side og ikke nogen tvang og undertrykkelse fra Danmarks side. Det var et frivilligt møde i kolonierne i gensidig interesse.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 28. januar 2012Kuupik Kleist placerer sig i denne sag skulder ved skulder til de forarmede mennesker, der står på gågaderne og uden for storcentrene i Danmark og sælger ”Hus Forbi”. Forskellen er alene, at de er økonomisk forarmede. I denne sag optræder Kuupik Kleist moralsk forarmet.
Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 14. december 2011Hvis der ikke kan træffes en aftale mellem den danske regering og landsstyret om en børn der er fjernet fra deres forældre, mener landsstyret så at der er grundlag for en retssag?
Departementet for Sundhed
Fredag d. 26. august 2011Undersøgelsen fandt således ikke sygdomme, der kan sættes i forbindelse med udsættelse for radioaktivitet. Til gengæld viser undersøgelsen, at livsstilssygdomme er meget udbredte i Avanersuaq, og at der derfor er behov for at styrke den sundhedsfremmende indsats.
Tilknyttede tekster:
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 23. august 2011Den sproglige krise mellem 1950 og 1980 har haft nogle efterdønninger, som kan være svære at overkomme. Det var dengang sproget så godt som mistede status blandt folk med mellemuddannelser. Alt skulle være dansk dengang, uddannelser, vejledninger, alt og alle, undtagen de religiøse.
Denne tids grønlandske elite, som er ca. 10 procent af befolkningen, begyndte at mene, at det håbløst at udvikle fangerkulturens sprog til det moderne grønlandsk, og denne holdning blev støttet af flertallet af danske autoriteter. Man lærte ikke at værne om det grønlandske sprog til trods for, at flertallet talte grønlandsk.
Denne situation blev vendt om 180 grader efter hjemmestyrets indførelse. Nu lærte man ikke dansk nok til at kunne uddanne sig, siden det danske sprog fortsat er sproget af faglighed.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 8. juli 2011I nutidens Grønland fylder ægteparret Gertrud Rask og Hans Egede ikke meget. Der har siden 1921 stået en flere meter høj statue af Hans Egede på en fjeldknold over kolonihavnen. Den bliver lejlighedsvis anvendt som skakbrik i det politiske mundhuggeri, og somme tider, når en ny bygning, en virksomhed eller en institution har manglet et navn, er begges navne blevet overvejet og somme tider valgt. Det laver denne roman grundigt om på.
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 23. juni 2011Udredningen er den første af sin art og er unik til at få en indblik i, hvordan tingene hang sammen på det område. Historikken viser, at lovgivningen på familie- og børneområdet, også dengang, ikke var noget man bare lige kunne ændre. Det er et kompliceret sagsområde og den dag i dag kører tingene på den front trægt.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 20. juni 2011Foreningen af juridisk Faderløse kunne naturligvis beslutte at arbejde for at bedre børns vilkår i al almindelighed. Herunder bedre vilkårene for de mange børn, der lever under kår så ringe, at deres højeste ønske er, at de slipper væk fra deres mor og at de aldrig havde lært deres far at kende. Altså børn, der ikke kun ønsker at være juridisk faderløse, men på alle måder både fader- og moderløse.
Statsministeriet
Fredag d. 17. juni 2011Udredningen bør beskrive retsstillingen for børn født uden for ægteskab efter grønlandsk henholdsvis dansk ret fra omkring 1914, hvor man får de første positive bestemmelser i Grønland, og frem til 1963 henholdsvis 1974 samt foretage en sammenlignende analyse af retsstillingen.
Tilknyttede tekster:
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 7. juni 2011Allerede når man får denne bog i hånden sætter den tanker i gang. Det er en bog om livet i området ved Kap Farvel, så langt tilbage, som man har kunnet samle viden om området, og op til i dag. Den handler om de mennesker, der har boet der. Deres levevilkår, deres bosætning, deres fangst- og handelsrejser og de indbyrdes forhold mellem de forskellige grupperinger. Bogen handler om grønlænderne i området, men berører naturligvis også andre grupper, som man har haft kontakt med og ikke mindst handlet med.
Tilknyttede tekster:
Asii Chemnitz Narup
Torsdag d. 19. maj 2011De dybe spor det danske kolonistyre har sat i det grønlandske folk er der ikke sat speciel fokus på – hverken i Danmark eller i Grønland. Mange danskere i dag føler sig ”uskyldige tynget af skyld”. Der er ikke en erkendelse af, at de fleste grønlændere - måske ubevidst – stadig ser ”danskere” som koloniherrer. Det er et tabuiseret emne, som det er nødvendigt at se på hvad der er sket, hvis vi også her skal komme ud over krænker / offer rollerne.
For at forstå hvad der er trådt under fode vil jeg beskrive den grønlandske folkesjæl.
Grønlands Landsret
Torsdag d. 3. februar 2011Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens § 238, stk. 2. Der er således ikke refereret dokumenterede bilag eller afgivne forklaringer. Ankes dommen udarbejdes en supplerende redegørelse med disse dele jf. retsplejelovens § 238, stk. 3. Under sagen er der taget stilling til to søgsmål.
Tilknyttede tekster:
Anthon Møller
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Magdalene Møller
Paarnannguaq Olsen
Onsdag d. 26. januar 2011Ændringer i klimaet betød, at Grønland fra omkring 1900 gik over fra fangst til fiskeri, og de nye erhvervsmæssige forhold førte til markante ændringer i det grønlandske samfund. De første ændringer indtraf i Sydgrønland, hvor den danske stat opførte fiskerianlæg, der lå centralt i forhold til forekomsten af fisk, men ofte i lang afstand fra hovedparten af de eksisterende bopladser.
Tilknyttede tekster:
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Onsdag d. 24. november 2010Hemmeligheden er måske den, at det i virkeligheden er en digter, jeg sidder foran. En digter, der drømte om nye og sunde huse, om moderne fiskefryserier. Om fine store fiskekuttere og om oplysning med hensyn til erhverv og boglig lærdom tillige
Tilknyttede tekster:
Statsministeriet
Tirsdag d. 9. november 2010Udredningen skal beskrive, hvilke overvejelser der lå til grund for at opretholde eller ændre retsstillingen i Grønland frem til 1963/1974. Ligeledes skal udredningen beskrive i hvilket omfang, der var dialog mellem danske og grønlandske myndigheder herom.
Tilknyttede tekster:
Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 19. oktober 2010Demokraterne støtter forslagets intentioner om at pålægge landsstyret at rette henvendelse til den danske stat om igangsættelse af en undersøgelse, som skal afdække det mulige udbytte for Grønland i forbindelse med anvendelsen af Thule Air Base.
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 21. august 2010Tendentiøst ynder vi at fremføre vores forfædres levevis som argument for at fastholde vores nuværende samfundsstruktur. Ethvert forsøg på at diskutere bosætningsmønster og dertil hørende beskæftigelsesmæssige projekter, såsom driftstilskud til Great Greenland og indhandlingstilskud, bandlyses og anses som beskæmmende og ugrønlandske. Min påstand er, at disse agitatorer ikke har forstået vores forfædres levevis og livsanskuelse.
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 11. august 2010Vi befinder os nu i nærheden af det område, som Grønlands selvstyre ønsker optaget på Verdensarvslisten under projekttitlen "Landbrug i Arktis i 1000 år". Det arbejde har pågået i nogen tid, for det har ikke været helt let. For som alle ved, at der utrolige forekomster af mineraler spredt over det meste af Sydgrønland, og da et Verdensarvsområde er uforeneligt med udvinding af mineraler, har det været nødvendigt at indgå kompromisser i afgrænsningen af det foreslåede Verdensarvsområde. Derudover har der været behov for, at lokalbefolkningen sikres erhvervsmuligheder fremover.
Landsstyret
Fredag d. 11. juni 2010På lørdag har landsstyret årsdag. Grønlands nye koalitionsregering trådte i kraft den 12. juni 2009. Landsstyret har de seneste 12 måneder været i arbejdstøjet. Koalitionsaftalen har fungeret som en rød tråd, og der kan fremvises en række konkrete resultater og initiativer på baggrund af det første års arbejde.
Tilknyttede tekster:
Landsstyret
Fredag d. 11. juni 2010Der blev fra grønlandsk side orienteret om anstalten i Nuuk, der efter planen skal stå færdig til brug i 2015. Her var udformningen og en eventuel ringmur om anstalten og dennes signalværdi, der bekymrede Kuupik Kleist. Han ville undersøge mulighederne for et mere ”grønlandsk design”.
Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Torsdag d. 11. marts 2010Polarbiblioteket består af samlinger fra både Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier samt Arktisk Institut, og dækker områderne humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Biblioteket indeholder ca. 35.000 titler, herunder bøger, småtryk og tidsskrifter.
Nationalmuseet
Fredag d. 26. februar 2010Højtopløselige digitale fotos kombineret med computerteknologi giver mulighed for at få ny viden om dragter, deres tilskæring og den anvendte syteknik. Det udnytter forskere på Nationalmuseet, når de undersøger, om skinddragter fra folk omkring Nordpolen kan fortælle nyt om levevis og samfundsforhold.
Tilknyttede tekster:
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 6. januar 2010Grønland har "dødsdømt" to truede sprog ved at omdefinere dem til dialekter.
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 16. november 2009Sagen om “eksperimentet” hvor 22 grønlandske børn, blev sendt til Danmark i 1951 var dagsordenen på mødet mellem statsministeren og landsstyreformanden i september måned. Jeg ønsker nu at blive oplyst om hvilke tiltag landsstyret vil iværksætte samt hvilket samarbejde man forestiller sig med den danske regering?
Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Siumut
Torsdag d. 8. oktober 2009Thulebasen ligger fortsat i vores land, og der synes ikke at være nogen ende på, hvad der kan dukke op af skjulte fortidsgerninger i forbindelse med den. Gerninger, der den dag i dag har dybt alvorlige følgevirkninger for de grønlandske borgere, der bebor og driver fangst i det område, hvor atombomberne både har stået på basen og cirklet i luftrummet i hemmelighed i årevis. Med en ulykke med radioaktive eftervirkninger på vandet, landet, dyrene og befolkningen til følge.
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 21. august 2009Den grønlandsktalende danske assistent Peder Olsen Walløe fortæller i sin dagbog fra 1747 om sit møde med en ældgammel grønlandsk kone, som boede ved Isfjordens munding. Vedkommende huskede fra sin ungdom, at der ikke var is i Isfjorden, og at man med konebåd kunne fare langt op i fjorden.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 20. august 2009Danmark undskylder over for det grønlandske folk, at vi ikke i sin tid modsatte os et forslag om at give en gruppe underprivilegerede børn, som levede på kanten af samfundet, chancen for en social opstigning.
Forslaget opstod i Grønland og blev behandlet og godkendt i Grønlands Landsråd, så vi handlede i god tro og tillid til at det var et gennemtænkt forslag uden forudseelige negative bivirkninger. I dag kan vi se, at Danmark aldrig skulle have støttet det forslag
Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
Onsdag d. 19. august 2009Vi må forstå det sådan, at børnenes ophold blev iværksat ud fra gode intentioner blandt de involverede parter i Grønland og i Danmark
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 10. august 2009Historien kan bruges. Nogle vil have undskyldninger, andre vil have erstatninger. Nogle mener bare, at Danmark er et kolonialistisk lorteland og andre har en interesse i at ”dokumentere” at Danmark har behandlet grønlænderne lige så skidt som de behandler de afviste irakiske asylansøgere. Og så er der selvfølgelig filmfolkene, der gerne vil skrue forventningerne op i højeste gear til deres kommende film.
Under sådanne betingelser har sandheden trange kår.
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 10. august 2009I starten af 1950’erne ville den danske stat fordanske det grønlandske skolevæsen og i den forbindelse skabe en gruppe grønlandske eliteelever, som skulle være forbilleder for de øvrige børn i dette nye grønlandske skolevæsen.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 2. maj 2009Den 1. Maj 2009 sendte DR1 Vita et dejligt interview med Niels Ole Jensen, der er souschef i det Grønlandske Hus i København. Niels Ole Jensen er grønlænder, men har efter eget valg bosat sig i Danmark.
Han fortæller om sin opvækst i Grønland og sit liv både i Grønland og i Danmark. Han er en god og tænksom fortæller.
OBS: Teksten på DRs hjemmeside er nu rettet, så den er kommet i god overensstemmelse med det, der siges i interviewet :-)
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 8. februar 2009I 1924 købte Grønlands Styrelse den norske hvalfangerbåd S/S Sonja“ på 127 BRT. Den havde indtil 1923 fanget hvaler ved Antarktis.. Skibet var 14 år gammelt og havde en dampmaskine på 300 HK. Et godt lille, robust jernskib. Som kaptajn ansatte man nordjyden L.C. Larsen, der havde erfaring fra norsk hvalfangst i Sydhavet.
Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Søndag d. 1. februar 2009Det er svært at gisne om hvordan det grønlandske samfundsliv havde udviklet sig hvis disse to mænd havde fået lov til at fortsætte deres virke. Men et er sikkert: det er - at disse to mænd stadig den dag i dag inspirerer mange af os som arbejder aktivt indenfor det grønlandske samfundsliv som forbilleder og ved deres tanker.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 18. december 2008Hvis ikke der meget snart kommer anderledes solidariske meldinger fra henholdsvis Grønland og Færøerne, mener jeg at Danmark skal trække sig ud af Rigsenheden.
Kim Leine, Forfatter
Torsdag d. 18. december 2008Jeg er hverken grønlænder eller ekspert, selv om jeg i perioder af mit liv har forsøgt at være mindst én af de to. Hvad jeg derimod er blevet gennem årene, siden jeg i 1989 flyttede til Nuuk, er en kender af danskeres klichéer om Grønland. Eller dogmer, som jeg her kalder dem. Her følger ti af slagsen, fulgt af nogle helt personlige kommentarer, skrevet i detonationen af grønlændernes tordnende aap! til mere hjemmestyre tirsdag 25. november.
Michael Sandfort
Fredag d. 28. november 2008Grønlands ja til den udvidede selvstyreordning er et slag i luften, for Siumut-partiet har forvaltet landet så dårligt, at forudsætningerne for reel uafhængighed er længere væk end i 1979, da hjemmestyret blev indført.
Jesper Veiby
Fredag d. 28. november 2008Der er selvsagt nogle dybere politisk-filosofiske problemstillinger, som for det meste forbliver uberørte i debatten...
Den første af disse er, hvornår et folk har ret til et land.
Ole T. Krogsgaard, Direktør
Fredag d. 5. september 2008Grønland var ubeboet i 1000 år til ca. 700, da den sene Dorset-kultur fra Canada kom over Nares-strædet og blev i Thuledistriktet. Resten var folketomt, da Erik den Røde kom i 982. Thule-inuitter bosatte sig ved Nares-strædet og kysterne i nord fra 1100. Næsten 300 år efter Eriks ankomst nåede de til nordboerne, som var ca. 3000 i tal, med bispesæde fra 1126.
Jørgen Fleischer, Redaktør
Mandag d. 3. december 2007Takket være, at datidens teknik ikke var så avanceret som i dag, blev vi gamle grønlændere i vor barndom og ungdom forskånet for nutidens daglige alarmerende rapporter om ekstrem afsmeltning af isen ved Nordpolen og indlandsisen samt sneen i Grønland. Opvarmningen i dag er ikke kommet så vidt, at der er åbnet en skibsrute fra Atlanterhavet til Stillehavet nord om Sibirien, som det var tilfældet i 1930’erne.
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 25. januar 2007Den danske fælde var smækket om Grønland - i sidste øjeblik. De to store mål - at få Grønland endegyldigt indlemmet under dansk herredømme, samt at få Danmark fjernet fra FN’s kolonitilsyn lykkedes således kun på grund af falske præmisser, skjulte sandheder og fordrejede grønlandske ønsker. Det resulterede i, at Grønland ikke fik de valgmuligheder omkring ny tilknytningen til kolonimagten, som en række andre kolonier senere fik.
Dansk institut for internationale Studier
Torsdag d. 18. januar 2007Grønlænderne havde siden 1945 tilkendegivet ønsker om en modernisering af det grønlandske samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Den endelige beslutning om at ændre Grønlands status i 1952 var en dansk-grønlandsk beslutning, der blev taget sent i grundlovsarbejdet og under voksende utålmodighed fra grønlandsk side.
Tilknyttede tekster:
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 15. november 2002Starten på grønlændernes politiske indflydelse skete med landsrådsvalget i april 1971, da tre unge mennesker, som senere fik stor politisk indflydelse: Jonathan Motzfeldt, Otto Steenholdt og Lars Emil Johansen valgtes ind i rådet. Og samme år i september valgtes Moses Olsen ind i folketinget
Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 14. november 2002Gruppen under ledelse af Oqi, der vendte om, før de nåede frem til Grønland, gik det ikke meget bedre, men det må man selv læse om i denne på alle måder spændingsmættede beretning, hvor man som grønlænder får den canadiske side af historien med. Guy-Rousselière har ikke alene formået at få samling på denne historie, men får den fortalt i et levende sprog, som her er oversat til flydende dansk. Oversættelserne til grønlandsk og tysk synes at være i orden baseret på krydslæsning i forhold til den danske på enkelte afsnit
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. oktober 2002Det kedelige ved situationen er blot, at den samtidig viser, at vi ikke er et samfund i harmoni. I et samfund, hvor enkelte grupper er nødt til at gøre opmærksom på sig selv og danne specielle foreninger, viser et samfund i disharmoni. Et samfund, hvor ikke alle er lige. Et samfund, hvor nogle føler sig udenfor
Thomas Jessen
Fredag d. 20. september 2002Betragt ikke tungerne eller ordene fra initiativtagerne til udryddelse af grønlændere som velklingende, de lyder nemlig grimt
Símun A. Klein
Fredag d. 13. september 2002Den anden kandidat kunne tilbyde de samme goder, men uden at pålægge vælgerne nogen tilsvarende byrder, fordi at han tilbød at sørge for, at alt dette skulle finansieres af de danske skatteydere. Ikke uventet fik den sidstnævnte kandidat 75% af stemmerne, og siden har hans parti med ideologiske fæller regeret Færøerne.
Moses Olsen
Fredag d. 6. september 2002I bred forstand må uddannelsen give mennesket forudsætninger for at kunne fungere i et samfund under udvikling ... Dette mål har vi tilnærmet os ganske vist i langsomt tempo. Men vi har slæbt på arvegods fra kolonitiden i mange år. Imidlertid er vi kommet målet nærmere gennem Atuarfitsialak (den gode skole)
Thimothæus Poulsen
Fredag d. 6. september 2002Som bekendt er begrebet kajak/qajaq et inuit-udtryk, som vi har tilført alverdens befolkning. Såfremt begreber som Cola og Lego kan tilgå en bestemt gruppe eller familie, så mener jeg selvfølgeligt, at det grønlandske folk kan opnå rettighed til nogle fast definerede områder indenfor begrebet kajak/qajaq
Edward Geisler
Onsdag d. 4. september 2002We are peoples of hunters and gatherers. And like other indigenous peoples all over the world, we have had to adjust to a way of life, or maybe rather have been coerced to a way of life, that is brutally alien to our culture and traditions
Ole Thorleifsen
Fredag d. 30. august 2002Det fremstår nemlig af betænkningen, at man ikke har berørt rentabiliteten af den private produktion i bygderne. Man har heller ikke berørt, hvor meget gavn samfundet har af produktionen. Udgifterne har man baseret på det offentliges ... udgifter til bygderne.
Peter Alaufesen
Tirsdag d. 27. august 2002Vi, der sammen med vores forældre har været ofre for G-60 politiken, ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. For vi startede alting på ny.
Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 23. august 2002Oveni det hele har statsministeren nu givet Hjemmestyret en falliterklæring ved at foreslå, at Danmark nu skal vurdere, hvor i den grønlandske lovgivning, der spærres for en erhvervsudvikling og selvbærende økonomi - til brug for næste bloktilskudsforhandlinger!
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 9. august 2002For 20 år siden var der ikke noget, der hed seksuelt misbrug af børn. Ikke noget, vi husker her på redaktionen. Men også dengang blev hundredvis, måske tusindvis af børn, kaldt hen til far, mor, onkel eller bedstefar og »vejledt« i, hvordan man behager de voksne. Dengang talte vi bare ikke om det. Eller vidste det ikke
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 2. august 2002Ét er, at Siumut-toppen i en årrække styrede landet i en evig brandert, der skabte store omkostninger for samfundet - et andet, at vi nu, hvor vi har lagt skandalerne bag os, står i stampe uden aktuelle udviklingsmuligheder og med en dårlig smag i munden af, at det mere drejer sig om magten, jobbet og lønnen, end sagen - Grønlands fremtid
Morten Milfeldt
Onsdag d. 24. juli 2002Glæd Jer over den store byggeaktivitet, der skete i Ilulissat i de år, der både gjorde byen stor og smuk ... og send en pæn tanke til Borsi hinsides ... for uden ham, havde byen ikke set ud, som den gør i dag
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 5. juli 2002Samtidig advarer Kleist dog: Hvis glorificeringen af "Nunarput" i den politiske debat tager overhånd, risikerer man at dele af den veluddannede ungdom får klaustrofobi. Og så er flybilletten måske ikke så langt væk
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 28. juni 2002For 43 år siden indtraf den værste katastrofe i grønlandsfartens historie, da Handelens nye flagskib, opkaldt efter afdøde statsminister Hans Hedtoft forliste på sin jomfrurejse, hin stormfulde og mørke dag, fredag den 30. januar 1959, hvor 95 mennesker omkom
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 21. juni 2002Ved fastsættelse af nationaldagen overså man fuldstændig den største begivenhed i Grønlands nyere historie, nemlig hjemmestyrets indførelse den 1. maj 1979, som rettelig burde være Grønlands nationaldag
Maliinannguaq M. Mølgaard
Fredag d. 14. juni 2002Inuit Ataqatigiit anser det som givet i dag i år 2002, hvor resterne af kolonitiden er ved at ebbe ud, at vi i vort land skal være vågne overfor ændringer af bl.a. disse forhold
Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 22. maj 2002Da jeg sammen med mange ligesindede valgte at gå ind i politik og kampen for anerkendelse af Grønland og det grønlandske folk var det i erkendelse af, at frustration og afmagt måtte afløses af handling. Jeg kunne ikke nøjes med at studere fortiden og føle mig dårligt behandlet
Per Rosing Petersen
Onsdag d. 22. maj 2002Herefter må man påregne at skulle vurdere, hvorvidt der skal rejses en sag overfor Menneskerettighedsdomstolen
Knud Seblon
Fredag d. 17. maj 2002Der er blevet indført så mange forskellige musikformer og genrer fra andre kulturer her i Grønland, så hvorfor skal det være så svært at genindføre vores egen nordamerikanske kultur?
Jørgen Fleischer, Redaktør
Torsdag d. 25. april 2002Men en sådan skrækkampagne ville uden tvivl være fuldstændig virkningsløs. Spiritusmisbruget ville gå sin vante gang, og det er tvivlsomt, om man i Grønland lærer at omgås spiritus med måde i de kommende 50 år
Jens Brønden
Tirsdag d. 23. april 2002Du har ret. Du stiller ikke et frækt forslag. Men ideen er din. Det er din vurdering, at der kan blive lagt pres på regeringen om at stille betingelser for bloktilskuddet
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 19. april 2002Kun en demokratisk proces kan sikre den grønlandske natur. Kjeld Hansens provokerende forslag vil hæmme arbejdet med at beskytte natur og dyreliv og rykke en afsked med naturen nærmere
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 19. april 2002Manden, der formidlede mødet i 1818 med det dengang ukendte thulefolk, hed Hans Sakæus, men efter sit ophold i Skotland underskrev han sig »John Sakeouse«. Han var fra Diskobugten. I maj 1816 skjulte han sig om bord det skotske hvalfangerskib »Thomas and Anna« af Leith ...
John Bonner
Lørdag d. 13. april 2002If the Greenland government won't listen to its own environmental advisers, then perhaps it will respond to pressure from outside, bearing in mind that a huge annual subsidy of $300 million raised from Danish taxpayers sustains the whole wasteful enterprise
Johan Lund Olsen
Poul Krarup
Fredag d. 12. april 2002Ulykkeligvis ...kæmpes ... med voldelige metoder og med våben i forhold til Israel, som mange lande betragter som okkupationsmagt. Men det er palæstinenserne tvunget til. Min sympati ligger helt klart hos palæstinenserne og hos Yassir Arafat og ikke hos Sharon, fordi Arafat ligesom grønlænderne også vil have, at det palæstinensiske folk bliver anerkendt som et »folk«.
Christian Schultz-Lorentzen
Fredag d. 5. april 2002Oprindeligt troede man, at nordboerne blev slået ihjel af grønlændernes forfædre. Men den forklaring har længe stået for fald. I dag er flertallet af forskere enige om, at nordboerne i en klimatisk kuldeperiode emigrerede til andre nordiske lande
Nunatsiaq News
Fredag d. 5. april 2002When we refer to killers, we are talking about the brutal colonizers that killed off the indigenous peoples in many parts of the world. Therefore your reference is deeply offending
Sermitsiaq
Fredag d. 5. april 2002I datidens fangersamfund gælder det om at overleve. Det er enten fangstdyrene eller os! I et rent fangersamfund uden andre muligheder kan der ikke være tale om begrænsning af fangst, når man altid har sultedøden hængende over hovedet.
Jørgen Peterson
Fredag d. 5. april 2002Fratagelse af område, fratagelse af fangstområder gælder måske kun for Thule. Qullissat er uden betydning? Der fremsættes flotte ord og ensidige floskler, men hvis der skal udbetales erstatning til Thulebefolkningen, skal der naturligvis også udbetales erstatning til Qullissat-befolkningen.
Erik Holmsgaard
Onsdag d. 27. marts 2002Eisenhowers morsomhed var et venligt men sylespidst signal om, hvor USAs smertegrænse lå, når det gjaldt den militære tilstedeværelse i Grønland. En påmindelse om, at spørgsmålet om Danmarks suverænitet over den store ø på det amerikanske kontinent ikke nødvendigvis var en given sag.
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 22. marts 2002Man må huske på, at fangererhvervet er en livsstil, der gennem årtusinder og indtil i dag er en levevej, som er udviklet af generationer og som er en del af vores kultur. At betragte fangererhvervet på den måde giver i sig selv en respekt, som man ikke kan vurdere i penge.
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 22. marts 2002En anden teori går ud på, at ordet »karalit« måske stammer fra europæisk »skrivebordsgeografi«. I et håndskrift fra 1400-tallet optegnes en række folkeslag på den anden side af Norge begyndende med kareler, derefter finner og bjarmere.
Finn Lynge
Fredag d. 15. marts 2002Og er det i øvrigt ikke hele inuitområdet, fra Tjukotka til Ittoqqortoormiit, som retteligt er Inuit Nunaat?
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 8. marts 2002"Kalaallit - grønlændere - denne folkebetegnelse er meget sen, vel egentlig først almindelig i dette århundrede (1900-tallet). Selv har middelalderens eskimoer kaldt sig "mennesker," inuit
Sermitsiaq
Fredag d. 22. februar 2002Danmark og danskere bliver igen skældt ud for at behandle Grønland som en koloni, der aldrig er blevet internationalt anerkendt som et folk. Det har resulteret i en optændt, følelsesladet debat især i KNR-radio om Grønlands status, og hvad fremtiden er
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 22. februar 2002Hvis nogen tror, at paragraffen om os i vor fælles grundlov i virkeligheden bygger på en usandhed, og at Grønland stadig er en koloni, så er der ikke andet at gøre end, at frigøre sig hurtigst muligt fra den grundlov og løsrive sig fra Danmark. Så er man også fri for al den megen snak om dansk kolonialisme!
Max Madsen
Tirsdag d. 19. februar 2002For mig at se er det kun på baggrund af de respektive politikere og deres respektive eksperters manglende formåen, der gør at de vil skabe resultater blot for resultaternes skyld ...Jeg er bange for, at det kan komme til at gå som det gjorde med lufthavnen omkring Thule.
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 15. februar 2002I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?
Robert Petersen
Tirsdag d. 4. december 2001Enhver, der af sit hjerte vil arbejde til fremme af Grønland som et godt land at leve i, har vi brug for
Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Torsdag d. 15. november 2001Det centrale punkt i den etniske selvforståelse, som i debatbogen angribes, er dogmet, som siger: »De grønlandske fangere forvalter ud fra en traditionel viden de levende ressourcer på en bæredygtig måde«. Dette dogme bygger primært på overvejelser hentet fra to gamle europæiske begreber »de vilde« og »naturfolk«
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 26. oktober 2001Hans grønlandske grammatik udkom i Tyskland i 1851, og med den fik Grønland første gang et ensartet skriftsprog, som eksisterede i mere end 100 år
Jakob Janussen
Torsdag d. 30. august 2001Hvorledes aftalen end kommer til at se ud, bliver det afgørende for de grønlandske myndigheder, at de får en reel indflydelse på alle forhold, der vedrører Grønland, herunder udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, og ikke blot skal høres
Moses Olsen
Torsdag d. 30. august 2001Vi er stolte af at være grønlændere, og vi er stolte af, at vi har været i stand til at eksistere i flere tusinde år i dette barske land på den yderste grænse af menneskelig eksistens, hvilket hovedsagelig skyldes, at vi ikke lever på trods af naturen, men i harmoni med naturens og ressourcernes omskiftelser gennem årtier
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 29. juni 2001Mange husker, at der engang i 1970'erne var en hed debat om, hvem der ejede Grønlands undergrund. På dette tidspunkt var de første olieboringer til havs begyndt, og i Grønland var man slet ikke tilfreds med mineralloven, som siger, at Danmark og Grønland ligeligt skulle dele olieindtægterne
Moses Olsen
Tirsdag d. 19. juni 2001Globaliseringen griber om sig. På trods af udbytning fra kolonistaten har vi i Nordatlanten overlevet i tusinder af år. Skal vi forberede os på globaliseringen, vil det være bedst med at starte med Nordatlantiseringen af alle vore ressourcer
Johannes Kyed
Tirsdag d. 8. maj 2001Der er sket meget godt og ondt i rigsfællesskabets navn. I dag har Danmark udviklet sig til at være en nation med høj sociologisk standard. Grønland har, omend lidt speciel, et moderne og veludviklet samfund. Det bør være en nemmere sag, at føre vores ret til selvstyre
Finn Lynge
Fredag d. 4. maj 2001Det stadigt mere påtrængende behov for kaffe, te og tobak, perler og klæder, salmesang og barnedåb tvang folk hen til kolonibestyrere, handelsforvaltere og missionærer
Jens Egede
Tirsdag d. 24. april 2001Hvis det havde været i fortiden, var vi forlængst taget afsted efter fangstdyrene, men da det er blevet fremmed for os, forbliver vi boende på vore opholdssteder og kan ikke gøre andet end at beskylde hinanden
Niels P. Broberg
Onsdag d. 14. marts 2001En landsdækkende undersøgelse viste ... at kun cirka halvdelen af de grønlandske elever i konfirmationsalderen kunne læse og skrive tilfredsstillende samt genfortælle en grønlandsk skreven tekst. Den mangelfulde grundskole har også sat sit præg på udviklingen af børnenes videreuddannelse, da det har vist sig, at kun to procent af befolkningen i dag er i besiddelse af en højere uddannelse trods 20 års hjemmestyre.
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 9. marts 2001I dag holder vi de mange bosteder gående, takket være rigsfællesskabet. Men piben får en anden lyd, når vi skal til at undvære det årlige tilskud på tre milliarder og stå på egne ben.
M. Nielsen
Fredag d. 23. februar 2001Hvis Jens Lyberth og hans slæng får deres vilje, vil Grønland blive et lille sørgeligt land, der ikke kan finde ud af noget som helst. Men i vores fattigdom vil det måske varme nogle, at det trods alt er grønlandsk fattigdom!
Anne Marie Lynge
Tirsdag d. 20. februar 2001Jeg har ladet mig fortælle, at uddannelsen af en sygeplejerske i Grønland koster det samme som at uddanne en jagerpilot Danmark. Det sætter jo tingene i perspektiv
Lana Hansen
Fredag d. 16. februar 2001I denne mørke tid får man næsten polarkuller af racisme og nationalisme, af selvstyrekommission og debat i det grønlandske medier
Jens Lyberth
Fredag d. 16. februar 2001Skaberen har jo nok ikke for ingenting gjort grønlandsk til sproget i vort land. Da skaberen førte folket til dette land var sproget inuits, og efterkommerne i dagens Grønland taler fortsat dette dejlige sprog, også selvom vi er få
Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 26. januar 2001Vi er med andre ord en nation, der bærer på megen menneskelig lidelse og social nød, ophobet gennem flere hundrede år. Der er bundet mange ressourcer og energi heri. Det betyder færre kræfter til at gennemføre en uddannelse, være gode forældre eller til at bruge sine demokratiske rettigheder
Allan Olsen
Fredag d. 19. januar 2001Så længe man ikke på konstruktiv vis kan fremlægge et alternativ til for eksempelvis det danske bloktilskud eller den grønlandske ungdoms uddannelsesmuligheder, så må de mange pompøse varmlufts-»uafhængighedskrav« vige til fordel for krav om overlevelse og velfærd - også for de grønlændere, der ikke er her endnu
Ivars Silis
Fredag d. 12. maj 2000Er sikkerhedspolitik kun er et spørgsmål om købmandsregninger?
Christian Tidemand
Fredag d. 24. marts 2000I hele Grønland var der 11.631 grønlandske og 272 danske indbyggere i 1901.
Johannes Lomholt
Onsdag d. 24. november 1999Kasserne med Corned Beef varede i tre måneder, og retten blev serveret med tomatketchup til middag een dag og uden ketchup til aftensmad, næste dag var det omvendt.
Niels Højlund
Tirsdag d. 5. oktober 1999Og ganske, ganske specielt, hvis disse kolonier har rummet en befolkning af meget »oprindelige« mennesker, folk som har levet tæt på naturen og i balance med naturen, indtil vi slemme moderne mennesker kom og forstyrrede harmonien.
Nicholas Symes
Onsdag d. 15. september 1999Ved anvendelse af circuit courts, hvor rettens aktører ikke har rod i den lokale kultur, og hvor der anvendes retsregler, der ej heller har rod i denne kultur, er der en betydelig risiko for, at retssystemet ... er noget man oplever, men ikke forstår.
Danmarks Radio
Fredag d. 20. august 1999Østre Landsret lagde i dommen vægt på, at flytningen af befolkningen i slutningen af maj 1953 ikke var udslag af et ønske fra befolkningens side, men en beslutning, der udelukkende blev truffet af de danske myndigheder.
Aqqaluk Petersen
Mandag d. 5. juli 1999Blandt andet den meget ambitiøse erhvervsudviklingsplan af socialistisk tilsnit i begyndelsen og midten af 1980'erne, primært udtænkt i Lars Emil Johansens daværende landsstyreområde, der i 1987 medførte en de facto bankerot af landskassen.
Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 6. maj 1999Eskimologi er et endog meget bredt fag, hvorfor man i en bog af denne karakter til gymnasieelever og studerende, bør lægge vægt på generelt oplysende afsnit af mere principiel og grundlæggende karakter. Mange indlæg opfylder disse betingelser, men jeg mener, at der er for mange anekdotiske og/eller meget smalle kapitler. Det gør bogen noget ujævn at læse.
Axel Kjær Sørensen
Torsdag d. 6. maj 1999Uden at forklejne de nyttige artikler er der grund til at fremhæve Birgitte Sonnes velskrevne og underfundige indblik i den eskimoiske trosverden, Kirsten Thisteds instruktive gennemgang af grønlandsk litteratur, Inge Kleivans afbalancerede problematisering af sprogdebatten, Naja Mikkelsens solide fremstilling af klimaudviklingen, Frank Sejersens fornuftige udredning af identitetsproblematikken og Jens Dahls nøgterne introduktion.
Lasse Wellander
Onsdag d. 31. marts 1999Hvordan skulle Dundas kunne udvikles til en by i den størrelsesorden uden den support og støtte der er kommet fra Amerika, Danmark og resten af det grønlandske samfund? Dundas havde i dag ganske sikkert, maximalt været på størrelse med Siorapaluk eller Savissivik, måske 70 - 90 mennesker eller måske til og med Moriusaq med ca 40 mennesker.
Axel Kjær Sørensen
Fredag d. 8. januar 1999Forkyndelsen på grønlandsk tog man absolut alvorligt på begge seminarier. Mest i Godthåb, hvor Nikolaj Edinger Balle som seminarieforstander 1870-1900 gik så langt, at han ikke ville bruge de autoriserede ritualer og bibeloversættelser fra ministeriet. De var jo lavet af danske, så indtil grønlændere selv kunne finde de rette udtryk, var det bedre ikke at autorisere noget.
Laurits Bloch
Mandag d. 25. august 1997Grundet den fordelagtige beliggenhed tæt på Island og distriktets store turisttiltrækning eksisterer der en betydelig turisme i Ammassalik kommune. Sektoren udvikler sig løbende i et fornuftigt tempo, "hvor alle kan følge med". Den fortsatte udvikling trues på længere sigt af de nye hjemmestyrefinansierede subsidieordninger til andre grønlandske destinationer.
Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 4. februar 1997Det betragtes som en dansk opgave at holde civilbefolkningen på afstand. Lokalbefolkningen i Thule-området kom - og er - således i klemme mellem nationale danske sikkerhedspolitiske interesser og amerikanernes globale atomvåbenstrategi.
Anne Knudsen
Mandag d. 27. januar 1997Thule-folket. Thule Stammen blev anerkendt i dansk lov i 1929 og fik sin egen lokale regering, Fangerrådet. Men det glemte man at tage i ed, da Thules befolkning i 1953 blev flyttet til Qaanaaq. Nu anlægger Thule Stammen sag mod Statsministeriet. Thule-folket har gode kort på hånden.
Aqqaluk Petersen
Fredag d. 3. januar 1997Drengen Minik blev uformelt adopteret af en amerikansk familie med tilknytning til museet. Han voksede op i U.S.A. og forsøgte uden held at vende tilbage for at leve i Thule-området, hvor Knud Rasmussen og Peter Freuchen på samme tid etablerede deres Thule-station. Han vendte tilbage til U.S.A. og døde kort tid efter af den spanske syge. Fanget mellem to verdener, som var umulige at forene.
Lars Mosgaard
Onsdag d. 6. marts 1996Vi kunne ganske vist have haft dollars eller rubler i stedet for kroner at købe for. Undskyld mig, men jeg ved godt, hvad jeg personligt synes bedst om, I andre må selv tage stilling. Har Thulebasen oven i købet været med til at undgå den store krig mellem atommagterne, ja, så skal vi vel være ret glade for det i dag!?